Maden

AFTENSMAD TIL HELE UGEN

Vi køber ind til en stor basispakke med aftensmad til hver hytte. Kassen indeholder masser af kød, pasta, ris, kartofler, grøntsager mm. Prisen for aftensmaden er 300,- pr. voksen for hele ugen (halv pris for børn under 12, der kun spiser 1/2 portion).

Morgenmad/frokost sørger man selv for i hytterne. Der er et lille supermarked på Gaiastova (2 min. fra hytterne) samt et større supermarked nede i Oyer by, for foden af Hafjell. Desuden en række spisesteder/restauranter på Gaiastova og rundt på pisten.

 

FÆLLES MORGENMAD VED ANKOMST OG FÆLLES AFTENSMAD VED AFREJSE

Ved ankomst til Hafjell søndag morgen er der mulighed for at få morgenmad i Gaiastovas restaurant. Ligeledes spiser vi vores sidste aftensmåltid, fredag inden vi skal hjem med bussen, fælles i restauranten.

Ankomst- og afrejsemåltidet tilkøbes (og kan dermed også fravælges). Det kan klart anbefales at spise både morgenmad (buffet) og aftensmad (sandsynligvis spaghetti-bolo) i restauranten – det er godt, der er masser af mad og det er til rimelige priser (morgenmad 110/80 kr. og aftensmad 120/85 kr. for voksne/børn under 12).

Vi skal give folkene på Gaiastova besked om, hvor mange de skal lave mad til – så det skal I lige notere det når I tilmelder jer.

Comments are closed.